Forslag
Dispositionsforslag og projektforslag udgør tilsammen forslagsfasen.
Forudsætningerne fra idéoplægget og byggeprogrammet analyseres, bearbejdes og bliver til konkrete indretningsforslag, arkitektoniske hovedanslag, materialeforslag mv.
Byggetekniske løsninger, energibehov, indeklima, statik, brandforhold mv. afklares, så de endelige rammer for byggeriet er sat.
I denne fase koordineres alle relevante interessenter, og der tages mange beslutninger. Beslutninger, som kan være omkostningsfulde at ændre senere i projektet.
Du får projektledelse og –styring, som sikrer, at alle i forslagsfasen arbejder i samme retning mod at kunne gennemføre byggeriet til aftalt kvalitet, tid og pris.
Alt efter byggeriets type og kompleksitet sammensættes det rigtige team af rådgivere.